Møde- og samarbejdskulturer i virksomheder og organisationer
Mødet om mødet
Fremmødet var ikke det bedste, for nu at sige det på godt jysk, denne aften i Café Sanatoriet på Teater Katapult, hvor Videnskabscaféen havde sat fire forskellige eksperter stævne til at snakke om møde- og samarbejdskulturer i virksomheder og organisationer.
Var det blæsevejret, der afholdt folk fra at komme? Manglende annoncering? Eller måske det faktum, at det kan være svært at få mange mennesker til at mødes om møder efter mødetid?
Søren Zacho Ruby, aftenens moderator, er teaterleder for Det Kommende Teater, som opfører forestillingen Mødet, d. 10.-16. februar på Teater Katapult. Forestillingen, som sikkert bliver til i skrivende stund, var i en vis forstand udgangspunktet for aftenens møde.
Karen Skærbæk Gleit, projektleder ved Arla, lagde for med at fortælle lidt om sit arbejde med at bruge it-værktøjer til at facilitere samarbejde og møder i virksomheden, der har medarbejdere i 30 forskellige lande. Hun fortalte, at it i sig selv ikke skaber noget, der ikke er der i forvejen. Hvis der skal samarbejdes om et projekt eller andet, skal processen være i gang, og der skal være et forholdsvist klart mål med anvendelse af it. Ellers sker der ikke noget.
Jens Martinus Pedersen er partner i konsulentbureauet Unilyze, som primært laver sociale netværksanalyser for virksomheder og organisationer. Det går kort fortalt ud på at kortlægge virksomhedens relationer - det være sig samarbejds-, kommunikations-, møde- eller andre former for -relationer.
Ofte vil sådanne kvantitative netværksanalyser give et ret komplekst og forvilklet billede af, hvor meget virksomhedens ansatte mødes for at samarbejde. En umiddelbar reaktion på en sådan analyse kunne derfor være at forsøge at skære ned i antallet af relationer eller møder for at effektivisere.
Men man skal ikke reducere, bare for reduktionens skyld, forklarede Jens. Mange af relationerne er jo bærende for virksomhedens resultater. I stedet kunne man prøve at indføre relationsstop for visse typer af relationer (de ikke-produktive velsagtens) for at give mere plads til andre typer af relationer.
Nanna Munk, proceskonsulent i Munk & Mening/Proceshuset, er i samme branche som Jens, bare med en helt anden tilgangsvinkel. Hun analyserer virksomheds- og mødekultur med anerkendelse, kreativitet og identitetsskabelse som de bærende begreber.
Nanna forsvarede et syn på møder som værende nødvendige, men ikke altid lige frugtbare. Det gode møde, var hendes erfaring, afhænger af mødeledelse og facilitering. Mødelederen skal forberede sig grundigt og i øvrigt anvende forskellige motiverende og igangssættende redskaber for at skabe en mødeproces.
Der var som sagt ikke mange, der fik Sørens, Karens, Jens' og Nannas gode indlæg at høre. De, der gjorde, bidrog med egne erfaringer fra sygehus-, universitets- og de frivillige foreningers verden. Sjovt nok var der mange lighedspunkter på tværs af disse ellers meget forskellige organisationer.
Sørens forestilling spiller første gang i morgen. Man kan blot håbe for ham, at der møder lidt flere op for mødes om mødet.
