fairbar, århus, 22. februar 2011 kl. 19.30-21.30

Etik og medicinsk forbedring

Et bedre menneske?

Det lyder som en lækker fremtidsvision: at kunne forbedre mennesket radikalt ved hjælp af ny medicinsk teknologi. Hvem kunne ikke tænke sig en bedre hukommelse, en stærkere krop eller en større koncentrationsevne? Plastikkirurgien har allerede vist vejen med forbedring (eller måske mere neutralt: forandring) af menneskets ydre. Nu er der måske teknologier på vej, som kan gøre det samme med vores indre dele.

Til menneskehedens bedste?

Lyder det tillokkende? Eller er der ting at overveje?

Er det uretfærdigt, hvis det kun er de rige, der får mulighed for at forbedre sig? Og kan forbedringerne ikke gøre tilværelsen for overfladisk og let? Hvad nu, hvis vi ender med helt at afskaffe mennesket som art?

Kom og hør århusianske forskere inden for medicin og etik give deres bud på fremtidens medicin! Stil spørgsmål og bidrag til dialogen om fremtidens menneske!

Oplægsholdere

Alle oplægsholdere er ansat ved Aarhus Universitet.

Moderator: Kristian H. Nielsen, Videnskabscaféen

Tid & Sted

  • fairbar, Nørre Allé 66, Århus C
  • Tirsdag d. 22. februar, kl. 19.30-21.30

Gratis entré. Alle er velkomne!

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Etisk Råd og fairbar. Videnskabsministeriet og Aarhus Universitet støtter Videnskabscaféen.