Af Videnskabscaféen, 17. oktober 2011

Videnskabscaféen i Japan

Samarbejde mellem japanske og danske videnskabscafé-arrangører

Rejseberetning til Scandinavian-Japan Sasakawa Foundation

Gert Balling og Kristian H. Nielsen fra videnskabscaféen var i Japan i perioden d. 2.-8. oktober. Vi havde kontakt med flg. arrangører af videnskabscaféer i Japan:

• Kayoko Nohara (Tokyo Institute of Technology)
• Tom Hope (Café Scientifique Tokyo)
• Masaki Nakamura (Osaka University)
• Isamu Amir (Tokyo Tech)

Det oprindelige formal med rejsen var at udveksle viden og erfaringer i forhold til videnskabscaféer. Vi laver begge videnskabscaféer i Danmark, og vi var interesserede i at samarbejde med vores japanske ”kolleger” om at lave videnskabscafé-arrangementer samt foredrag og workshops om, hvordan man laver videnskabscaféer i hhv. Danmark og Japan.

Vi havde møder med ovennævnte personer, der alle er aktive videnskabscafé-arrangører. Mens vi var i Japan, afholdt vi i samarbejde med ovennævnte to videnskabscaféer, én i Tokyo (d. 6. oktober) og én i Osaka (d. 5. oktober).

Videnskabscaféen i Osaka omhandlede danske erfaringer inden for vedvarende energi, mens videnskabscaféen i Tokyo omhandlede den danske model for videnskabscaféer. Videnskabscaféen i Tokyo var endvidere sat op som en ”Danish-style” videnskabscafé.

Vi afholdt endvidere en workshop for studerende ved Tokyo Institute for Technology (d. 4. oktober) om videnskabscafé-tanken med fokus på, hvordan vi i Danmark arrangerer videnskabscaféer. I forbindelse med workshoppen gav vi et foredrag med titlen ”Science, art and technology” med fokus på europæiske erfaringer med videnudveksling mellem disse felter.

Opholdet var på mange måder givende. Først og fremmest fik vi etableret gode kontakter til japanske videnskabscafé-arrangører, som vi håber på at kunne udbygge i årene fremover. Videnskabscafé-bevægelsen er en international bevægelse på næsten-græsrodsniveau, og der bliver fra tid til anden arrangeret internationale sammenkomster (senest i København i 2009).

Derudover fik vi introduceret danske erfaringer med videnskabscaféer til vores japanske værter. Der var stor interesse for, hvad vi havde at sige, og vi har nu etableret et samarbejde med Tom Hope og Masaki Nakamura med henblik på at skrive en sammenlignende artikel om danske vs. japanske videnskabscafé-modeller. Endelig fik vi inspiration til vores arbejde med videnskabscaféerne fremover. Der var mange gode idéer til, hvordan man afholde videnskabscaféer på nye måder, herunder brug af ny teknologi til at skabe dialog og debat mellem forskere og borgere.