I maj måned 2004 nedsatte Videnskabsministeriet og Ligestillingsministeriet en tænketank om flere kvinder i forskning. Tænketankens afsluttende rapport fra juni 2005 konstaterede et stort kønsparadoks på universiteterne. Selv om over halvdelen af de studerende nu er kvinder, er kun én ud af ti professorer en kvinde. Rapporten fremhæver desuden, at Danmark er nødt til at udnytte de kvindelige talenter meget bedre, hvis vi i fremtiden skal klare os i den globale konkurrence.
Det fik Helge Sander op af stolen: "Danmark skal vinde kampen om fremtidens arbejdspladser ved at satse på de dygtigste hoveder. Vi skal blive langt bedre til at udnytte hele det samlede forskerpotentiale, så derfor skal vi have flere kvindelige forskere," udtalte han.
"Med rapporten har universiteterne et godt grundlag for at lave rekrutteringsstrategier, så de bliver bedre til talentpleje og til at få flere kvinder til at vælge forskervejen."
Sanders udtalelse tyder på, at ministeriet ikke har tænkt sig at gøre mere ved den sag, men vil overlade det til universiteterne at handle. Det stemmer helt overens med de kommentarer, som medlem af tænketanken, professor i marinbiologi Katherine Richardson, kom med til videnskabscaféen Hva' ska' vi med kvinder… i kunst og videnskab?
Katherine Richardson sagde, at rapporten var fuld af gode intentioner og mange konkrete forslag, som nu får lov at ligge dér - i rapporten. (Og det havde hun det i parentes bemærket helt fint med. Det er tydeligvis ikke af den vej, at, hun mener, ligestilling på universiteterne skal sikres.)
Richardsons udtalelse vedrørende tænketankens anbefalinger bakkes op af en række forskere i Forskerforum nr. 189, november 2005, s. 12. Hilda Rømer Christensen, lektor i sociologi ved Københavns Universitet og koordinator for den nationale kønsforskning, udtaler:
"Når det gælder ligestillingen, skal det komme fra politisk hold. Jeg tror ikke meget på, at universiteterne vil være i stand til at klare det på egen hånd, fordi man historisk set ikke har været nødt til at gøre det og heller ikke har været i stand til at gøre noget indtil nu."
Og hun fortsætter: "Vi har haft flere tænketanke på det her område, og den nye tænketank er bare med til at trække tiden ud."
Karen Sjørup, lektor ved RUC, tager tyren ved hornene: "Så længe man ikke putter penge i det, er det spil for galleriet. Men når man gør det, så virker det. Vi så det med (forhenværende videnskabsminister, red.) Jytte Hildens Freja-program - der var en særlig forskningspulje til at fremme unge kvindelige forskere. De har aldrig fået så mange ansøgere i forhold til hvor mange penge, der var, som dengang. Det lokkede simpelthen de kvindelige forskere frem."
/Kristian Hvidtfelt Nielsen