En rumodyssé
I sin uforglemmelige introduktionssekvens fra filmen 2001: A Space Odyssey (1968) giver filminstruktøren Stanley Kubrick sit bud på menneskets oprindelse. Rummet spiller en væsentlig rolle, både som mystisk, uudgrundelig udfordring for mennesket og som konkret igangsætter af udviklingen fra abe til menneske.
I åbningssekvensen opdager den abeflok, som man her følger, at en simpel knogle kan bruges som våben og som redskab. Det sker umiddelbart efter, at en sort monolit har placeret sig tæt ved abernes hule. Efter at have besejret en konkurrerende flok kaster føreraben knoglen op i luften, og i kastet forvandles knoglen til en roterende rumstation, som svæver - danser - gennem rummet til tonerne af Johann Strauss' berømte vals: "An der schönen blauen Donau".
Rummets indflydelse og anvendelsen af teknologi er den udløsende faktor for udviklingen fra abe til menneske i filmen. I en lang række videnskabscaféer har vi undersøgt, hvad rummet egentlig betyder for os mennesker, vores teknologi og vores liv.