Afholdte caféer
Science møder fiction i rummet
Hvordan forholder dagens science fiction sig til rumkolonisering, og hvordan forholder rumforskningen sig til science fiction-visionerne? Hvordan vil mennesket leve i rummet? Vil vi kolonisere Mars? Vil rumfærger være det foretrukne transportmiddel?
Kan design redde verden?
Normalt forbinder vi design med styling af produkter og forbrug, men design er også en metode til at tænke nyt og til at ændre virksomheders strategier og gøre dem mere konkurrencedygtige på nye og anderledes måder. Med design kan virksomheder designe deres egen fremtid, men kan design også være med til at redde verden?
Den inkluderende skole
Inklusion er et nøgleord i den aktuelle debat om folkeskolens fremtid og på skoler og i kommuner arbejdes der ihærdigt på at imødekomme regeringens målsætning om, at 97% af alle børn skal kunne inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse. Mød op og bidrag til debatten om den inkluderende skole sammen med et udvalgt ekspertpanel.
Hvad skal vi med astronauter?
I 1961 tog Jurij Gagarin plads i en rumraket og blev verdens første rejsende i kosmos. I vest hedder det astronauter og i øst kosmonauter, men fælles for dem er, at de udforsker universet med deres liv som indsats. Derfor skal der også noget særligt til for at blive rejsende i rummet. Kom og find ud af hvilke typer astronauter er, hvad skal de skal kunne klare, hvordan vi har forestillet os dem i fiktionen, og om vi stadig har brug for dem i fremtiden...
Fremtidens folkeskole
Folkeskolen er under pres - og til debat. Pisa-undersøgelser, privatskoler, skoleforsøg mm - alt sammen vidner om en folkeskole, der har det svært. Kom og vær med i debatten om fremtidens folkeskole med aftenenens ekspertpanel!
Kristendom og demokrati
Det fremføres ofte, at både demokratiet og idealerne om individuel frihed og tro på menneskets ligeværd har deres rod i kristendommen, og tilsvarende at det vil være meget problematisk at forene islam med demokrati og lighedstænkning. Hvis det er rigtigt, tegner det skidt for det arabiske forår – men er det det, rigtigt? Kom og vær med i debatten med tre fremtrædende forskere.
Denmark Style Science Café: Science x Imagination = Now!
Konnichiha! Videnskabscaféen i Japan...
Renewable Energy and Visions for the Future
With the ongoing serious situation surrounding Fukushima’s nuclear power plants, we need to reconsider Japan’s energy policy. In this Science Café, we are going to have a chat and discuss the future Japanese energy policy.
Besat af rumraketter
Er der noget mere fascinerende end opsendelsen af en rumraket, hvor enorme kræfter fra raketmotorerne driver raketten frem i rasende fart mod verdensrummet? Raketter kender vi helt tilbage fra Kina i 1200-tallet, mens rumraketter først gjorde deres entre i det 20. århundrede. Vi har alle set månelandingerne fra 1960’erne og opsendelser af rumfærger fra 1980’erne.
Smagsdannelse i senalderen
Gruppen af ældre bliver stadigt større, sundere, rigere og lever længere – er vores ældresyn og ældres syn på sig selv fulgt med tiden? Eller er det i opbrud?
Forskningens Nytteværdi
Der er mange, der har en mening om, hvad vi skal med forskning, og hvordan vi bedst opnår det. Universiteter skal uddanne studerende og levere forskning på højt niveau, men hvad kommer der ud af det for os andre – kort sagt, hvad er forskningens nytteværdi?
Tro, eksistens og litteratur
Dostojevskij hører til den lille gruppe af store forfattere, der ikke alene har bidraget til verdenslitteraturen, men også været en inspirationskilde til filosofi og religion. Desuden rummer Dostojevskijs bøger en stor indsigt i den menneskelige psykologi. I denne videnskabscafe har du mulighed for at høre tre danske Dostojevskij-eksperter og -entusiaster fortælle om forfatterskabet og dets betydning – og få lejlighed til at debattere de store spørgsmål om tro, eksistens og litteratur, som berøres i Dostojevskijs forfatterskab.
Fra Gutenberg til Google
Vores søgen efter viden og information har inden for de seneste årtier flyttet sig fra trykte til digitale medier. Hvad betyder denne udvikling for vores omverden- og selvforståelse? Hvad betyder det for vores opfattelse af information og viden i forhold til troværdighed?
Terrorister eller troublemakers?
Terror og radikalisering er højaktuelle emner – ikke mindst i Danmark, hvor Muhammed-tegningerne har sat forholdet mellem religion og det sekulære samfund på prøve. Globalt og lokalt er radikalisering et problem, der bliver forsøgt løst på mange forskellige måder. Men hvor stort er problemet egentlig? Er det terroister eller troublemakers, vi har med at gøre?
GMO eller økologi i fremtidens landbrug?
Hvilke teknologier skal vi bruge i fremtidens landbrug? Er det sikkert at bruge nye genteknologier? Eller er det bedre og mere sikkert at satse på økologi? I denne videnskabscafé sætter vi fokus på teknologi, risikovurdering og bæredygtighed i fremtidens landbrug - alle er velkomne!
Kierkegaard i aktion!
Er Søren Kirkegaards tanker stadig aktuelle? Og hvad kan vi i givet fald bruge ham til i dag? Hør utraditionelle bud fra en skuespiller, en ledelsesekspert og en Kirkegaard-realkommentator.
Etik og medicinsk forbedring
Lyder det tillokkende at forbedre mennesket med ny medicin? Eller er der ting at overveje? Er det uretfærdigt, hvis det kun er de rige, der får mulighed for at forbedre sig? Og kan forbedringerne ikke gøre tilværelsen for overfladisk og let? Hvad nu, hvis vi ender med helt at afskaffe mennesket som art? Kom og hør århusianske forskere inden for medicin og etik give deres bud på fremtidens medicin! Stil spørgsmål og bidrag til dialogen om fremtidens menneske!
Møde- og samarbejdskulturer i virksomheder og organisationer
Er vi ved at møde os ihjel? Hvordan skaber vi bedre møde- og samarbejdskulturer i danske virksomheder og organisationer? Hør tre eksperters erfaringer og giv selv dit eget bud på svar og løsninger!
Den vestlige verdens formidling af Islam og arabisk kultur
Mediernes formidling af den arabiske verden og af Islam og arabisk kultur bærer ofte præg af manglende viden og kulturel indsigt med det resultat, at journalisterne tegner et billede af den arabiske verden, der ligger langt fra virkeligheden. Dette påvirker andres syn på den arabiske verden.
Klimavenlige GMO'er - kan vi være imod?
Først havde vi genmodificerede majs, men nu er 2. generation på banen uden at det har skabt en større debat. Hvad er udfordringerne med den nye generation af genmodificerede fødevarer – tør vi?
Skal vi lave børn med 3 forældre?
3 forældre er forbudt i Danmark i dag, men i Storbritannien er det på forsøgsstadiet, og i USA er der født børn med ændrede arveanlæg. Skal vi tillade, at sådanne behandlinger indføres i Danmark, når behandlinger er udviklet i lande med lempeligere lovgivning – eventuelt efter at der i forskningsfasen blev født børn med svære handicaps, som tilfældet var med de første dyrekloner?
Inspirationsmøde
Kunne du tænke dig at være med til at arrangere videnskabscaféer i København? Eller har du en god idé til et tema for en videnskabscafé? Kunne du måske bare tænke dig at vide mere om videnskabscaféen? Så mød op til vores inspirationsmøde...
Er det os, der styrer teknologien – eller styrer den os?
Velkommen til videnskabscafé, hvor myter og sandheder med betydning for samspillet mellem teknologi og samfund er til debat. Mød og diskuter med tre eksperter om emnet og de redskaber, man kan styre med.
Museernes formidlingstilbud
Det er formidlingsindsatsen, som sikrer, at museerne beriger og bevæger alle - børn, unge og voksne. Museernes rolle som videnressource i samfundet er meget væsentlig, og derfor skal befolkningen tilbydes et højt kvalificeret udbud af spændende og lærerige museumsoplevelser.
The Secret Behind Creative Cities
Some cities turn out to be more dynamic than others - why? All cities have one in common – people, but why do people in one city succeed in creating a creative and innovative city while others do not? What are the underlying dynamics? How does a creative environment come about enabling cities to become an innovative hub?
Urbanitet i den globale landsby
Singapore, Shanghai og Mexico City i stedet for i Paris, London og New York, hører vi. Hvad sker der i den nye verdens metropoler og hvad er urbanitet i den globale landsby? Arrangementet vil kulturelt, erhvervsmæssigt og politisk diskutere fremtiden for verdens urbanitet.
Kunst i byen
Kunsten er en fast integreret del af byen. Kunst har altid været brugt i byen som udsmykning eller som statussymbol. Nu indgår kunst og kunstnere i stigende omfang som led i byplanlægning og til inddragelse af borgere og organisationer. Denne videnskabscafé sætter fokus på de mange forskellige måder, vi bruger og oplever kunst i byen.
Informal, two-way science communication: now and in the future
The Danish Science Cafés invite you to join us at the 4th International meeting for Café Scientifique/Science Café Organizers, 21-22 August in Copenhagen.
Informal, two-way science communication: now and in the future
The Danish Science Cafés invite you to join us at the 4th International meeting for Café Scientifique/Science Café Organizers, 21-22 August in Copenhagen.
Fremtidens museum
Museer formidler som aldrig før. Nye medier og formidlingsformer bliver taget i brug for i højere grad at inddrage publikum i formidlingen og for at nå nye målgrupper. Videnskabscafeen sætter de mange nye formidlingsinitiativer til diskussion. Hvad har den nye formidling af konsekvenser for landets museer?
Dagligdagens doping
Er det etisk forsvarligt, at raske mennesker bruger medicin for at leve et ’helt almindeligt liv’? Tør vi lade være, hvis nu både naboen og kollegaen doper sig selv og sine børn? Er denne fagre nye, medikaliserede verden kun for de få privilegerede, eller skal den offentlige sygesikring betale for medicinen og for behandlingen af de måske uheldige bivirkninger? Skal vi konstant være perfekte og toptunede? Eller hvorfor ikke, hvis vi nu kan? Helliger målet midlet?
Familiens madvaner
Er vi født kræsne? Får vi allergi af at spise gluten og mælk? Og er det farligt at opvarme mad? Kan man stole på fødevareproducenternes reklamer? Og hvad siger madforskningen – hvad er sandt og hvad er falsk?
Klima og kyst
Hvordan påvirker klimaforandringer de danske kystområder? Hvad kan vi gøre, og hvad bliver der gjort? Er integreret kystzoneforvaltning løsninger? Og hvordan ser vi i det hele taget fremtidens kystkvaliteter?
Kan vi forske os ud af krisen?
Forskning bidrager til innovation og økonomisk vækst. Det er en af de bedste langsigtede løsninger på den aktuelle krise. Men hvordan forsker vi os ud af krisen?
Månelandingen 40 år
Landede amerikanere virkelig på månen i 1969? Eller var det bare en god Holloywood-produktion?Konspirationerne fortsætter denne aften, hvor du kan høre, hvad der er fup, og hvad der er fakta, måske...
Godt klima til debat
Hvordan skal vi involvere og engagere borgere i klimadebatten? Hvordan implementere globale problemstillinger lokalt? Hvordan lave bæredygtigt klimapolitik? Det vil være nogle af de problemstillinger, som oplægsholderne i denne videnskabscafé vil rejse sammen med publikum.
Oplysning, oplevelse og inddragelse
Hvordan skal danske museer bedrive formidling fremover? Skal det være mest oplysning, mest oplevelse, mest inddragelse, eller lidt af hvert? Kom og vær med til at diskutere museernes fremtidige formidlingsstrategier med aktive museumsformidlere.
Generalforsamling 2009
Foreningen Videnskabscaféen afholder sin årlige generalforsamling. Mød gerne op, hvis du vil vide mere om foreningen og har lyst til at være med til at arrangere videnskabscaféer.
Mødet med det uperfekte
Ingen er perfekt! Så hvorfor har vi så svært ved at møde det uperfekte menneske? Er det uperfekte ligefrem uønskeligt? Kan vi vælge det fra? Mød op og giv din uperfekte mening til kende ...
Café Climat: Youth Implication on Climate Change
En nylig undersøgelse foretaget af Politiken viser, at hver fjerde dansker ikke tror på menneskeskabt drivhuseffekt. Noget tyder på, at det er den ældre generation, der er mest skeptisk. Hvad siger ungdommen? Hvordan engagerer vi endnu flere i kampen mod den globale opvarmning?
Café Climat: Carbon, Capture and Storage
Serien af Café Climats fortsætter! Vil du være godt forberedt til klimakonferencen næste år i København? Så mød til aftenens videnskabscafé, hvor du kan høre og tale med tre eksperter inden for CO2-opfangning og -lagring.
Café Climat: Climate refugees
Der er over en million miljøflygtninge i verden. Tallet forventes at stige over de kommende år, ikke mindst pga. klimaforandringerne. Vil du vide mere om de mange udfordringer, som kombinationen af klimakrise og flytningeproblematik giver? Så mød op til Café Climat, og giv dit besyv med.
Café Climat: Health and climate change: Food and airbourne effects in the European Region
Vil du være godt forberedt til klimakonferencen næste år i København? Så mød til aftenens videnskabscafé, hvor du kan høre og tale med tre eksperter inden for klimaforandringer og sundhed.
Café Climat: Impact of waste management on climate change
Vil du være godt forberedt til klimakonferencen næste år i København? Vil du vide mere om klimaforandringer, og hvad vi som almindelige borgere kan og bør gøre mht. affaldshåndtering og forbrug? Så mød til aftenens videnskabscafé, hvor to eksperter inden for styring af vand- og ressourceforbrug vil snakke om deres viden og erfaringer i forhold til klimaændringer.
Café Climat: Water Management and Adaptation to Climate Change
Hvis du vil være godt forberedt til klimatopmødet i København næste år, så mød op til denne og de følgende Café Climat. Her kan du møde eksperterne og diskutere med dem om klimaændringerne, deres konsekvenser og hvad vi skal gøre ved det?
Café Climat: Climate Change in General
Dette er den anden Café Climat om klimændringerne og deres konsekvenser. Hvis du være godt forberedt til næste års klimakonference i København, så mød op og diskuter med eksperterne. Arrangementerne foregår på engelsk og afholdes i samarbejde med den franske ambassade, DTU og Polyteknisk Forening.
Inspirationsmøde
Kunne du tænke dig at være med til at arrangere videnskabscaféer i Århus? Har du en god idé til et emne, der kan bringe folk og forskere i dialog? Så mød op til vores inspirationsaften!
Café Climat: Climate Change - Innovative Sustainability and International Negotiations
Café Climat: Climate Change - Innovative Sustainability and International Negotiations er den første i en serie videnskabscaféer om klimaændring, som bliver afholdt på engelsk. Caféerne afholdes i samarbejde med den Franske Ambassade, DTU og Polyteknisk Forening og vil strække sig over 2008-2009.
Bøffer dyrket på stamceller?
De stigende fødevarepriser på verdensplan bunder blandt andet i, at efterspørgslen på kød stiger ikke mindst i de store, asiatiske vækstlande, hvor folk ikke tidligere har haft råd til at spise kød. Kød dyrket på stamceller kunne blive en mulighed indenfor overskuelig fremtid ved udnyttelse af den viden, man har fået fra den humane stamcelleforskning.
Inspirationsmøde
Kunne du tænke dig at være med til at arrangere videnskabscaféer i Århus? Har du en god idé til et emne, der kan bringe folk og forskere i dialog? Så mød op til vores inspirationsaften!
Hvad driver moden?
Mode er der, hvor begæret overskygger behovet. Mode er minimalistisk og overdådig, smagløs og fineste haute couture. Et udtryk for både overforbrug og for bæredygtighed. Kun en ting er sikkert – mode er udfordrende og lader os aldrig ligegyldige. Mode handler om at være på kant med udviklingen, men hvad driver den, og hvad er det, den gør ved os?
Formidling mellem folk og forskere
Bliver det nogensinde cool at være forsker? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at formidle forskning? Det vil et udvalgt panel dialogisere om ved åbningen af årets nationale forskningsformidlings-event par excellence, Forskningens Døgn 2008.
Inspirationsmøde
Kunne du tænke dig at være med til at arrangere videnskabscaféer i København? Har du en god idé til et tværfagligt emne, der kan bringe folk og forskere i dialog? Så mød op til vores inspirationsaften!
Enhed?
I udstillingen Oneness på ARoS (t.o.m d. 27. januar 2008) eksperimenter den japanske kunstner Mariko Mori med hjerneforskning, ny teknologi og østlig spiritualitet. Udstillingen bygger på den buddhistiske forestilling om, at alt er forbundet. Intet væsen, ingen ting eksisterer udelukkende i kraft af sig selv. Mori bruger vestlig videnskab og ny teknologi til at genskabe denne enhedsforestilling i sin kunst.
Kunstig Befrugtning - Fertilitet, familie og filosofi
En videnskabscafé under stjernerne med Louis Klostergaard (filosof), Svend Maigaard (fertilitetslæge) og Gunna Christiansen (forsker i infertilitet).
Hjerne, opmærksomhed og bevidsthed
Hjernen - vores opmærksomhed og bevidsthed ligger til grund for at vi kan begå os i verden. Men hvordan er det vi opfatter den, og hvordan lærer vi at gribe om størrelser som rum og tid? Og ikke mindst, hvilke redskaber tager vi i brug for at kunne følge med i en hverdag, der dagligt bliver mere teknisk?
Designerkroppe
Videnskabscafé på Odsherreds Gymnasium i anledning af Forskningens Døgn 2007 med deltagelse af forskere og forskerspirer.
Når menneskets krop forandres med teknologien
Videnskabscafé på Skanderborg Gymnasium i anledning af Forskningens Døgn 2007.
Homo sapiens 2.0
Sygdoms- og fertilitetsbehandling nu og i fremtiden. 1.g-klasser lægger op til debat. Videnskabscafé på Svendborg Gymnasium i anledning af Forskningens Døgn 2007.
Overmenneske?
Erstatningsorganer fra dyr og stamceller. Hvor går grænsen mellem helbredelse og forbedring? Videnskabscafé på Stenløse Gymnasium og HF i anledning af Forskningens Døgn 2007.
Homo sapiens
Videnskabscafé på Fåborg Gymnasium i anledning af Forskningens Døgn 2007 med deltagelse af elver og lærere.
Den Medicinerede Krop
Videnskabscafé på Odsherreds Gymnasium i anledning af Forskningens Døgn 2007 med deltagelse af forskere og forskerspirer.
Fertilitet og kloning
Oplæg samt diskussion om fertilitet og kloning – hvad kan man i dag, og hvad ligger lige om hjørnet, og er det så det vi vil? – og det hele krydret med hyggelig café-stemning.
Videnskabscaféen på Humaniorafestivallen
Hvor går grænsen mellem menneske og maskine? Grænsen mellem menneske og maskine bliver stadig mindre tydelig. Teknologien gør det muligt at smelte krop og maskine sammen på en måde, som man ikke ville have drømt om for blot få år siden. Er det rigtigt?
Utopia - Fremtidens By, Teknologi og Menneske
Sindets afkroge
Gru, gys og skræk har en særlig fascinationskraft. Vi både tiltrækkes og frastødes af gyset. Hvorfor dyrker vi det og hvilken rolle spiller gyset?
Forgængelighed – Krop, tabu og viden
Takket være forskningen ved vi i dag mere om kroppens ældning end nogensinde før. Trods den megen viden er forgængeligheden dog stadig et stort tabu for de fleste i den vestlige verden.
Familieliv
Familien er i fare. Skilsmisser, sammenbragte børn, papforældre og plastiksøskende. Hvor går familiens grænser? Er de for længst overskredet? Familielivet er uløseligt forbundet med arbejdslivet, som vi typisk planlægger og organiserer efter økonomiske og rationelle standarder. Kan vi gøre noget tilsvarende for familien?
Kan videnskaben overleve styringskravet?
Kan videnskab og forskning styres? Kan gode ideer planlægges? Kan videnskabelige gennembrud forudses? Hvilket formål opfylder videnskab? Hvilken rolle spiller videnskab for kommercielle succeser?
Intelligent Design
Striden omkring Intelligent Design (ID) blussede for alvor op i Danmark sidste år. Ligesom Muhammed-sagen viser ID-debatten, at religion stadig spiller en stor rolle i en moderne vestlig-videnskabeligt kultur. Trods lang tids sekularisering på videnskabeligt grundlag er der stadig ikke er tætte skodder mellem de videnskabelige og religiøse aspekter af den menneskelige tilværelse.
Synet og Øjet - ser de det samme?
Ser hjernen det samme som øjnene? Er synssansen mere end kun dataopsamling? Er synssansen objektiv eller præget af vores kultur? Kan man skabe kunstigt syn, f.eks. til udforskning af rummet? Kan blinde få kunstige øjne? Hvad "ser" vi når vi har mistet synet?
Horizontsammensmeltning - Fra form til indholdsdebat af satirisk karikaturtegning
Er der forskellige satiriske betydningsverdner på spil inden for satirisk tegning? Har der hidtil eksisteret en betydningsløshed i opfattelsen af dansk satire? Er satiretegning anderledes i arabisk eller islamisk kultur? Er satirisk tegning en del af sproget? Rækker tegningen ud over sproget? Er poesi, metafor, symbol og satiretegning sammenlignelige fænomener?
Resistente bakterier – reel trussel mod sundheden eller rent hysteri?
Hvorfor har vi fået problemet med bakterier, der kan modstå antibiotika? Hvor farlige er de resistente bakterier? Hvor findes de henne? Hvor hurtigt - og hvor effektivt - spredes resistensen? Hvor er det vigtigst at sætte ind - og hvor hurtigt skal det gå?
Hvad skal vi med kvinder... i videnskab og kunst?
Kvinder er notorisk underrepræsenterede i prestigefyldte jobs som kunstner og forsker. Trods mange års ligestillingsdebat og trods utallige velmenende tiltag kan det virke, som om vi stadig ikke er nærmere en forklaring på fænomenet, endsige fundet brugbare løsningsmodellen. Den kønslige skævvridning virker forkert, når vi i øvrigt værdsætter ligestillingen mellem kønnene højt. Dog viser det sig i praksis, at ligestilling inden for både kunstens og videnskabernes verden ofte kommer i konflikt med fastlåste institutioner, indgroede rollemodeller og stereotyper, men også med mere uhåndgribelige forestillinger om kvalitet og paradigmer.
Idéer og opfindelser - samfundets drivkraft?
Hvad driver samfundsudviklingen? Hvordan påvirker nye teknologiske opfindelser udviklingen af det globale samfund og miljø? Hvilken betydning har den globale samfundsudvikling for udviklingen af ny teknologi? Kan man forudsige, hvor udviklingen vil gå hen - teknologisk og socialt? Kan man forme den?
Rumfart - satellitter, spin-offs og science fiction
Danmark deltager i den internationale rumforskning og får måske snart en dansk astronaut. Men hvorfor skal vi overhovedet ud i rummet? Hvad er der at komme efter?
Robottens Liv - Oplev skabende dans til robotmusik, humanoider og mekaniske insekter
Mennesker har altid været fascinerede af robotter. De mekaniske apparater, der hjælper os i hverdagen, overtager vores jobs og skaber nye, men som også fungerer som ikoner for visionen om kunstigt liv og en utopisk eller dystopisk fremtid, alt efter smag og behag. Leonardo da Vinci legede allerede med tanken om mekaniske riddere. Science fiction genren har siden Frankenstein vendt og drejet forestillingen om kunstigt frembragte mennesker; og moderne teknologi skaber mulighed for nye samspilsformer mellem mennesker og maskiner.
Fagre ny verden - Bliver mennesket dummere når tingene bliver intelligente?
Snart vil alt i vores hverdag indeholde små computere som hjælper os med dagligdagens gøremål. Vi vil have støvsugerrobotter og anden elektronisk hushjælp som vil sørge for os. Hvor intelligent er den virkelighed vi kommer til at leve i, og hvad kommer den til at have af indflydelse på os mennesker? Bliver vi dummere og mere dovne, eller vil vi begynde at beskæftige os med helt andre ting?
Robotter og globalisering - Et gode eller et onde?
Robotter vil i fremtiden spille en stor rolle i vores liv og ikke mindst i vores arbejdsliv. De bliver bedre og mere specialiserede og overtager derfor flere jobs, men samtidig er de også med til at skabe nye. Men hvem er vinderne og hvem er taberne i denne udvikling?
Robotterne kommer - Hvordan skal de designes?
Vi kender dem fra tusindvis af spændende science fiction-film som i dag bliver set af flere end nogensinde før. Robotterne har ofte menneskelige træk, og er imponerende og fascinerende i deres design. Hvorfor ser de ud som de gør og hvad har de med virkelighedens robotter at gøre?
Mellem kunstige mennesker og Homo sapiens 2.0 - Hvor går grænsen mellem menneske og maskine?
Grænsen mellem menneske og maskine bliver stadig mindre tydelig. Teknologien gør det på den ene side muligt at smelte krop og maskine sammen på en måde, som man ikke ville have drømt om for blot få år siden. På den anden side muliggør teknologien, også at skabe robotter med menneskelige egenskaber.
Robotterne kommer - Hvor kloge er de?
Robotterne kommer til at påvirke vores liv i en højteknologisk fremtid. De vil både være med til at forandre vores samfund, vores arbejdsvilkår og vores levevis helt ned til mindste detalje. Dette er en udvikling som åbner for nye muligheder, men også for nye risici, og den største udfordring vi måske står overfor, er den intelligente robot.
LIV - debat og dialog om livet, døden og marsmænd
Mennesket har til alle tider spekuleret over, hvad liv er. I nyere tid er vi også begyndt at søge efter liv i rummet med teknisk-videnskabelige midler. Vi sender radiosignaler af sted for at etablere kommunikation med ”dem derude”; vi lytter på bestemte radiofrekvenser efter signaler fra det ydre rum; og vi er så småt begyndt at lede efter tegn på liv på de nærmeste planeter som fx Mars.
Space Elevators – en realitet eller en drøm?
Drømmen om, at kunne undgå raketopsendelsen og i stedet tage en elevator til rummet har længe eksisteret i Science Fiction litteraturen. En mulighed for hurtigt at nå rumstationer tæt på Jorden, eller en base på Månen, gennem et 100.000 km langt kabel.
Det ydre rum – hindring eller mulighed i fremtiden?
Rumsonder, opsendt af NASA for mange år siden, er nu ved at nærme sig vores solsystems yderste grænser. Hvad der ligger på den anden side ved vi ikke fuldt ud. Målinger fra satellitter og fra avanceret udstyr på Jorden kan give en ide om de forhold der hersker i det ydre rum.
Den fantastiske Middelalder
Middelalder og vikingetid har ikke blot fascineret historikere og arkæologer til at skrive videnskabelige afhandlinger og udstille fundne genstande på museer. De to perioder er også en uudtømmelig inspirationskilde for tusindvis af nutidige forfattere og kunstnere. For slet ikke at nævne de mange rollespillere, eventyrfortællere og computerspil-designere, der omsætter inspirationen til konkrete aktiviteter i arbejde og fritidsliv.
Do We Know Who You Are?
Dine personlige data er efterhånden registreret elektronisk stadig flere steder og bliver brugt i flere og flere sammenhænge. Den teknik, der understøtter dette, åbner samtidig mulighed for at skabe helt nye sociale processer. Men hvad betyder det for os helt almindelige borgere?
Doping: kultur, sport og kunst
Doping! Så tænker mange på Tour de France og de efterhånden årlige skandaler, der oprulles i medierne. Dopingen fremstår som cykelsportens svøbe - og et nyt fænomen. Men hvad er doping egentlig, og hvilken rolle spiller det i vores samfund?
STJERNER - et cafémøde om astrologi og astronomi
Astrologiens store betydning for mange mennesker står ofte i kontrast til videnskabens beviskriterier. Skal astrologien bevises? Er det en pseudovidenskab? Hvad betyder stjernerne for vores verdensbillede? Giver astronomi mening i livet? Kan astrologi og astronomi befrugte hinanden?
Mutants
På den ene side er vi alle mutanter i en biologisk evolutionær sammenhæng: gennem evolutionsprocessen har mutationerne gjort os til det, vi er i dag. På den anden side, i en kulturel sammenhæng, har mutanter leveret gys i film og freak shows, personer med deformiteter og anderledes udseende har været holdt som maskotter ved kongelige hof og brugt i kunsten som kulturelle billeder på en ’andethed’.
KREATIVITET - en videnskabscafé om at skabe og udvikle
Kreativitet er vigtigt i både kunst, videnskab og teknologisk innovation. Ofte bliver det bare taget for givet, at kunstnere, videnskabsfolk og ingeniører er kreative, men hvad vil det egentlig sige? Er der forskellige former for kreativitet? Kan man definere kreativitet? Hvordan opstår kreativitet? Kan man lære det? Oplægsholderne i denne sene søndag eftermiddags videnskabscafé forsøger sammen at finde frem til nogle svar, og publikum opfordres til at indgå i den kreative dialog.
The Grid - nu kommer Nettets storebror!
Med World Wide Web tog udviklingen af Internettet et kvantespring fra en snæver kreds af forskere og computerfreaks til hele samfundet. For 20 år siden ejede kun de færreste en computer – i dag går stadig flere i banken og på posthuset via nettet. Forskningscenteret CERN i Schweiz spillede en stor rolle i denne udvikling – og den rolle har forskerne ikke forladt. Nu organiserer de computere i grupper verden over og disse grupper kædes igen sammen via nettet og danner et enormt stærkt net, en storebror kaldet The Grid.
Leg og Læring
En debat- og dialogaften om børns leg og læring i pædagogik, teknologi og på museum.
Religiøse forestillinger og teknologisk udvikling - er det forenelige størrelser?
Denne videnskabscafe vil diskutere religiøse forestillingers påvirkning af den teknologiske udvikling. Er religiøse forestillinger en modsætning til en rationel naturvidenskabeligt baseret udvikling? Hindrer eller fremmer religiøse forestillinger den samfundsmæssige og teknologiske udvikling? Eller er religion og videnskab to sider af samme sag: et forsøg på at forklare verden og vores eksistens?
INTELLIGENS - i klogskabens klare lys
Intelligens er et emne, der er svært at blive klog på. Hvad er kunstig intelligens, hvad er IQ, og har mennesket én eller syv eller otte intelligenser?
Måltidet - mere end bar' mad
Der var ikke mad på menuen, men masser af synspunkter vedrørende mad, da Videnskabscaféen slog dørene op for et arrangement med kultur og videnskab omkring bordet...
Tid til debat
Hvad er dit syn på tid for tiden? Er det ren fysik eller psykologi? Er der huller i tiden? Holder du øje med tiden? Holder du den i ørene? Er tiden noget helt konkret eller en fiktion? Og burde tiden egentlig ikke kunne gå baglæns?
Kommer vi op at slås på vej til Mars?
Mars står lysende klart - også i medierne. Den røde planet er igen blevet forsidestof efter at europæiske såvel som amerikanske fartøjer har tilbagelagt afstanden mellem jorden og Mars og sender billeder og prøver tilbage i en lind strøm. Sådan da. Det foregår selvfølgelig ikke uden problemer, men det virker som om vi nu er ved at være klar til det uundgåelige næste trin - en bemandet mission til Mars. Normalt fokuseres der alene på de tekniske problemer når snakken falder på en Mars-mission, men hvordan står det til med det psykologiske? Hvor meget betyder fx personlig profil, kulturel opdragelse og køn, når man tager ud på langvarige bemandede rumekspeditioner? Hvordan tester man kandidaterne, og hvilke resultater har man fået fra de hidtidige forsøg?
Dyrekloning
Første videnskabscafé i Århus handlede om dyrekloning med deltagelse af teolog og professor Svend Andersen, Aarhus Universitet, forskningsprofessor Henrik Callesen, Dansk Jordbrugsforskning, samt elever fra Risskov Amtsgymnasium.
Den gale videnskabsmand - science og fiction i den offentlige kloningsdebat
Når snakken falder på dyrekloning taler forskere i øst, mens befolkningen taler i vest. Forskere taler om "science", mens vi andre forestiller os "fiction": Når forskere taler om højteknologiske forsøgsdyr, nye behandlingsformer til sygdom som fx klonede og genmanipulerede insulinproducerende dyr, så tænker mange af os på fordækte videnskabelige projekter a la "Jurassic Parc". Fra fiktionens verden ved vi nemlig, at forskere er gale, onde, gudløse, amoralske, arrogante og umenneskelige - og i al fald blinde over for de farer deres forskning bærer med sig.
Pressen og de gode historier fra rummet
Har der virkelig været mennesker på månen eller var der tale om et kæmpe mediestunt? Hvad er det for nogle rumfartshistorier, som ender i pressen og dermed når frem til læserne? Hvilke historier når ikke frem? Hvilke billeder af rumfarten er pressen med til at danne i offentligheden - og kan forskerne genkende sig selv i dem? Spiller pressen en rolle som videnskabsformidler overfor borgerne, eller er videnskabsjournalister i rumfartssammenhæng blot ukritiske sensationsjægere? Hvordan har forholdet mellem forskere og journalister udviklet sig historisk, og hvilke rumhistorier har fået klassikerstatus - og hvorfor?
Den udfordrende menneskekrop: Overskridelse af kroppens grænser
Menneskekroppen er en evig udfordring for kunsten og for videnskaben. Piercinger, tatoveringer, hele og delvise lemlæstelser og andre former for modificeringer af menneskekroppen kendes i alle kulturer og tidsaldre. Og hvad enten formålet er medicinsk, æstetisk, religiøst eller politisk, så reagerer vi følelsesmæssigt på det. Vi mærker det fx som et dybt sug i maven, når vi i performanceteatret konfronteres med en menneskekrop, der er hængt op i kødkroge eller gennembrudt af andre fremmedlegemer. Den fremstår som en skrøbelig størrelse. Også teknovidenskabens tilbud om kunstige kropsdele, fysiske opjusteringer og rekonfigurationer stiller os over for stadig flere eksistentielle, religiøse og kulturelle spørgsmål. Kroppen udfordrer som genstand for kunst og videnskab. Hvad kan vi, vil vi og gør vi med den krop? Hvor går dens grænser? Og hvorfor er menneskekroppen stadig forbundet med skrøbelighed i vores højteknologiske tidsalder?
Hvad er videnskab?
Videnskaben er i tvivl om, hvad god videnskab er" lød en overskrift for nylig. Og i kølvandet på den berømte Lomborg-sag breder der sig en almindelig forvirring om, hvad videnskab og videnskabelighed er. Derfor sætter Videnskabscafeen nu fokus på vores og videnskabens forhold til videnskabeligheden. For hvad er videnskab i det hele taget? Hvad er god videnskab og hvorfor? Og hvis der er en god videnskab, hvad er så dårlig videnskab? Hersker der forskellige idealer omkring videnskabelighed inden for de forskellige videnskabelige discipliner _ og er der i givet fald gode grunde til det? Er videnskabelighed et kultur- og tidsbestemt begreb?
Science møder fiction - i rummet
Science fiction er historier der med grundlag i videnskaben og teknologien beskriver verden, som den kunne tage sig ud i fremtiden. Engang var rumstationer, månelandingsfartøjer og kommunikationssatellitter blot fantasier fra science fiction-litteraturens overdrev - men nu er de alle selvfølgelige dele af den skinbarlige virkelighed.
Gensplejsning og etik
Debatten fløj hid og did, da Videnskabscafeen d. 15. april åbnede dørene for sit arrangement om "Gensplejsning og Etik". Ikke fordi aftenens moderator, Lene Lange fra Novozymes, ikke gjorde sit bedste. Ej heller fordi aftenens to gæster, Dr. scient Birger Lindberg Møller fra den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, og Dr. theol og dr. fil Peter Kemp fra Danmarks Pædagogiske Universitet, ikke gjorde deres ypperste for at svare fyldestgørende på publikums spørgsmål.
Klonerne kommer
"Klonerne kommer" var temaet på en spændende aften i Videnskabscafeen, hvor Poul Maddox-Hyttel, professor ved Institut for Anatomi og Fysiologi på K.V.L., og Kasper Lippert-Rasmussen, lektor i filosofi ved Institut for Filosofi, Pædagogik & Retorik på KUA, var inviteret til at tale om tekniske og etiske aspekter, der knytter sig til anvendelsen af kloning.
Feromoner
På Valentins Dag en kold aften i februar 2002 havde et anseeligt publikum valgt at lægge vejen forbi Videnskabscafeens arrangement om feromoner, måske for at få opklaret spørgsmålet "Hvordan lugter kærlighed", som oplægget havde stillet i udsigt at man skulle kunne få besvaret. Aftenens to gæster som måske kunne belyse dette spørgsmål var biolog Bill S. Hansson fra Lantbruksuniversitetet i Alnarp, samt sexolog og speciallæge i psykiatri Birgit Dagmar Johansen.
Muligheder og etiske udfordringer i bio- og nanoteknologien
Den fjerde Videnskabscafe, som fandt sted på Kafcaféen i midten af November, var et særarrangement. Gæsterne var to videnskabsfolk fra henholdsvis grundforskningens og den erhvervsrettede forsknings verden, samt filosofi-elever fra Skanderborg Amtsgymnasium. Sidstnævnte havde gennem nogle måneder beskæftiget sig med etiske aspekter ved moderne teknologisk udvikling, som netop var hvad der var lagt op til diskussion om denne aften.
Computers and the Narrative
Kafcaféen var totalt pakket den første aften i november måned, hvor mere end 70 mennesker havde fundet vej til Videnskabscafeens arrangement om "Computeren og Fortællingen". Aftenens gæster var multimedie-kunstneren Sara Roberts og spil-designeren Simon Andreasen, som i forbindelse med deres præsentationer af sig selv og deres arbejde begge havde medbragt bærbare computere.
Fremtidens design med nye smarte materialer
En kølig tirsdag aften i oktober slog København for første gang dørene op for et Videnskabscafe-arrangement. Omkring 50 personer havde denne aften valgt at samles i de hyggelige omgivelser for at overvære, hvad der var annonceret som "en uformel samtale med designeren Alex Soza og forskeren Torben Lenau".
Nanoteknologien møder kunsten
Tirsdag den 15. maj blev Danmarks første udgave af dialog-rummet Videnskabscafeen afholdt. Her deltog ca. 50 cafégæster på Temple Bar, Nørrebro i København, i en uformel samtale med nanoforskeren François Grey fra Mikroelektronik Centret på DTU og kunstneren Kirsten Dehlholm, leder af Hotel Pro Forma.
