Århus, 28. september 2004 kl. 20-22
Leg og Læring
En debat- og dialogaften om børns leg og læring i pædagogik, teknologi og på museum. Nogle temaer vil være:
- Leg og køn: Tidligt lærer børn, at nogle lege er mest for drenge, og andre mest for piger. Hvordan er voksnes iscenesættelse af leg med til at skabe legenes køn? Kunne eller burde vi gøre det anderledes?
- Legens teknologier: Teknologi er et vigtigt element i mange børns leg. På hvilke måder bruger børn teknologi? Og hvad lærer børn ved at bruge teknologi i lege?
- Læring gennem leg – leg gennem læring: Børn lærer gennem leg, men kan man lære børn noget bestemt, når de leger? Er kombinationen leg og læring mulig, endsige ønskelig?
- Leg og liv: Leg er ofte noget, man forbinder med barndommen. Kunne leg også være et element i voksnes læring? Kan vi lære af børnenes leg?
Paneldeltagere:
- Klaus Thestrup, Jydsk Pædagog-Seminarium Randers
- Anne Flemmert Jensen, Senior Researcher, LEGO Learning Institute
- Ole Caprani, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Moderator: Carina Serritzlew, Kvindemuseet i Danmark
Sted: Kvindemuseets cafè, Domkirkeplads 5, 8000 Århus C
LEG OG LÆRING arrangeres i tilknytning til Dansk Naturvidenskabsfestival og udstillingen "Det Legende Menneske - Leg og Legetøj" i Rådhushallen i Århus.
Videnskabscafèen i Århus er støttet af Videnskabsministeriet og Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.