Den gale videnskabsmand - science og fiction i den offentlige kloningsdebat
Der blev stillet endog meget skarpt på en række af de etiske problemstillinger ved kloning, da Videnskabscaféen og Forbrugerstyrelsens Biotik-sekretariat d. 28. oktober 2003 slog dørene op for et flles arrangement med titlen "Den Gale Videnskabsmand - Science og Fiction i den Offentlige Kloningsdebat". Aftenens panel bestod af tre eksperter, der med hver deres baggrund var i stand til prsentere argumenter imod og - isr - for kloning. Overfor eksperterne sad Benedikte og Asger, 1.G'ere fra Nærum Amtsgymnasium, repræsenterende den brede befolkning med den sunde skepsis over for teknologiens rivende udvikling.
I vanlig stil udviklede debatten sig i mange forskellige retninger, omend aftenens moderator gjorde sit for at holde bde paneldeltagere og aftenens talrigt fremmødte publikum indenfor emnet. Mange myter blev i løbet af aftenen aflivet takket være den ene af panelets deltagere, Torben Greve fra KVL, som i kraft af sin forskning iflg. eget udsagn er "en af verdens 10.000 eksperter i kloning, hvoraf måske 10 faktisk er i stand til at klone". Blandt disse myter bl.a. myten om, at kloning af mennesker er en umiddelbart forestående teknologisk mulighed.
En anden af paneldeltagerne, Anne Skare Greve fra virksomheden THNK, gjorde i sin indledning rede for de forskellige opfattelser af "liv" der findes, og satte dette i relation til hvorfor der overhovedet eksisterer en debat om kloning: Nogen, hævdede hun, har det med at opfatte liv som en ressource, en tankegang hvor brugen af cost/benefit analyser og lignende ligger lige for, nr man skal vurdere rimeligheden i at udvikle en bestemt teknologi. Andre, derimod, anser livet for noget helligt. Blandt disse kan man underopdele i, hvorvidt de pågældende personer er åbne for en debat om f.eks. kloning, eller hvorvidt deres urokkelige standpunkt er, at videnskabsmnd der beskæftiger sig med den slags er gale og onde. Endelig er der nogen, for hvem livet er noget med en naturlig kvalitet.
Om kloningsdebatten blev det fra panelets tredje deltager - Maja Horst fra Handelshjskolen - påpeget, at der er alt for meget hype omkring fnomenet kloning, idet der eksisterer "en uhellig alliance" mellem p den ene side forskere der i den evindelige kamp for forskningsmidler nok ikke ligefrem har noget incitament til at holde forventningerne på et realistisk niveau, og på den anden side sensationslystne medier. Ogs kloningsmodstanderne - uanset deres motiv - har god grund til at bidrage til denne hype, idet de vilde fremtidsforventninger kan vre lettere at sætte spørgsmålstegn ved.
Selv om dyrekloning mske nok var udgangspunktet for debatten, kunne begrebet menneske-kloning (selvfølgelig) ikke undgå at dukke op mange steder undervejs. Fra publikum kom spørgsmålet: Jamen er det egentlig mere synd for evt. kloner, end det er for enggede tvillinger - de er vel også genetisk ens? Hertil replicerede Torben Greve, at enæggede tvillinger faktisk er mere ens end kloner er - den måde som en klon udnytter arvemassen på er generelt mere forskellig fra "originalens" end tilfældet er for tvillinger.
En pointe der i løbet af aftenen flere gange blev bragt på bane fra publikums side var, at den almindelige befolknings angst eller skepsis overfor bioteknologien i høj grad skyldes videnskabsfolkenes manglende vilje til at kommunikere om deres forskning og dennes perspektiver. Torben Greve påpegede som svar til denne indvending, at han ikke anså den for helt retfærdig, idet man netop i Danmark havde været endog meget tidligt ude, kun for at konstatere at det dårligt var til at råbe befolkningen op - man må, mente han, også kunne forlange af folk at de opsøger den viden der er tilgængelig. Under alle omstndigheder virker det som om denne videnskabscafe bidrog til at skabe noget af den kontakt og kommunikation mellem befolkning og forskere, som blev efterlyst...
/Gert Balling
Denne café er udviklet i samarbejde med Biotik og er sponsoreret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.