Pressen og de gode historier fra rummet
Det var et for videnskabscafeen lidt usædvanligt tidspunkt, at moderator Gert Balling fra IT-Universitetet havde sat tre gæster stævne med henblik på at diskutere ud fra overskriften "Pressen og de gode historier fra rummet". Det foregik nemlig en solbeskinnet søndag eftermiddag, og ikke "som normalt" en hverdagsaften. Ikke desto mindre sad der publikum ved alle borde i Kafcafeens hyggelige lokaler, da aftenens panel præsenteredes. Panelet bestod af:
- Flemming Hansen, teknologichef på Dansk Rumforskningsinstitut
- Morten Jastrup, videnskabsredaktør på dagbladet Politiken
- Helge Kragh, professor ved Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet
Efter at panel-deltagerne traditionen tro havde introduceret sig selv og fortalt lidt om deres virke og syn p dages emne, stillede moderatoren det første spørgsmål: "Skal videnskaben i højere grad end tidligere legitimere deres forskning?", blev der spurgt. Fra Helge Kragh lød svaret, at videnskaben altid har skullet retfærdiggøre deres forskningsindsats, omend ikke så meget over for "den brede offentlighed" som over for magthavere og bevilligende myndigheder. Fra Flemming Hansens side lød det imidlertid, at i hvert fald en af årsagerne til at Dansk Rumforskningsinstitut nu og da vælger at bringe en historie til den brede offentligheds kendskab via pressen er, at dette kan være med til at sikre opmrksomhed fra politisk hold og måske hjælpe bevillingerne lidt på vej.
Herefter fulgte en længere debat blandt paneldeltagerne hvor også publikum deltog aktivt med spørgsmål og kommentarer. Debatten omhandlede generelt behovet for at legitimere forskning og hvordan de "rigtige" budskaber bringes til torvs. Blandt andet begrebet spin-offs blev vendt og drejet en del, ligesom andre former for "nytte" af forskning diskuteredes. Morten Janstrup fremhævede i den forbindelse, at netop rumforskningen er en speciel forskningsgren derved, at den i langt mindre grad end andre forskningsgrene synes at være underlagt strenge krav om forståelig og veldefineret nytteværdi. Måske fordi selve fascinations-elementet ved netop rumforskning er så stort som det er.
Et andet perspektiv der kan vægtes mere eller mindre højt når forskning skal "sælges",;, er det nationale. Det blev flere gange nævnt, at national stolthed m.v. i sig selv kunne være medvirkende til at gøre en historie relevant eller interessant over for bestemte læsergrupper, beslutningstagere m.v. Eksempelvis nævnte Flemming Hansen hvordan de havde erfaring med, at nogle af Folketingets partier lettere køber argumenter der handler om "Danmark på himlen" end andre partier, hvoraf nogle hverken er lydhøre over for det nationalt betonede argument eller de mere erhvervs-betonede ditto.
I løbet af eftermiddagen blev også emnet fiaskoer berørt. Om det mon ikke kunne være sådan at der var en tendens til at det især var fejl og uheld der gav anledning til presseomtale og generel offentlig opmrksomhed? En blandt publikum mente, at eksempelvis det nok så berømmede Hubble Rum-teleskop havde størst mediemæssig attention inden de oprindelige fejl blev rettet - langt større opmrksomhed end det fik nu om dage, hvor det ellers leverer fantastiske billeder af hidtil uset kvalitet. Der var for s vidt ikke uenighed i denne anskuelse, Flemming Hansen supplerede med en kommentar om, at Ørsted-satelliten nok heller ikke ville have fået helt så meget opmærksomhed som den endte med hvis ikke det havde været for det rekord-store antal aflyste opsendelsesforsøg inden den endelig kom afsted.
En række andre, mindre emner nåede også at blive vendt af panel og publikum i løbet af eftermiddagen, og de ca. halvanden time der var gået fra start til slut syntes at være fløjet afsted da Gert Balling takkede gæsterne for deres deltagelse og opfordrede publikum til at blive hængende til generel, uformel snak...
Denne videnskabscafé indgik i World Space Week og sponsoreredes af World Space Week og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.