Science fiction er historier der med grundlag i videnskaben og teknologien beskriver verden, som den kunne tage sig ud i fremtiden. Engang var rumstationer, månelandingsfartøjer og kommunikationssatellitter blot fantasier fra science fiction-litteraturens overdrev - men nu er de alle selvfølgelige dele af den skinbarlige virkelighed. Grunden er at genren ikke alene er baseret på hjernespind, men netop blander fantasi med realistiske og faktuelle beskrivelser af den kommende teknologi. Hvordan forholder dagens science fiction sig til rumkolonisering, og hvordan forholder rumforskningen sig til science fiction-visionerne? Hvordan vil mennesket leve i rummet? Vil vi kolonisere Mars? Vil rumfærger være det foretrukne transportmiddel?
I forlængelse af Dansk Naturvidenskabsfestivals 2002-tema "Forskning, fremtid, fantasi" kigger Videnskabscafeen nærmere på forholdet mellem science og science fiction - og på hvordan de indbyrdes påvirker hinanden. Vi har indbudt en moderator og to gæster til en uformel samtale om rumfart imellem science fiction og teknovidenskab:
Aftenens moderator er freelance-skribent Ide Hejlskov.
Gæsterne vil kort introducere sig selv og deres virke, hvorefter ordstyrer i debatten, Ide Hejlskov, vil styre aftenens rejse ud i rummet.
Sted: KafCaféen, Skindergade 3, København K
Denne Videnskabscafe indgår i Dansk Naturvidenskabsfestival 2002 og er sponsoreret af Ministeriet for Forskning, Teknologi og Udvikling.