Gensplejsning og etik
Debatten fløj hid og did, da Videnskabscafeen d. 15. april åbnede dørene for sit arrangement om "Gensplejsning og Etik". Ikke fordi aftenens moderator, Lene Lange fra Novozymes, ikke gjorde sit bedste. Ej heller fordi aftenens to gæster, dr. scient Birger Lindberg Møller fra den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, og dr. theol og dr. fil Peter Kemp fra Danmarks Pædagogiske Universitet, ikke gjorde deres ypperste for at svare fyldestgørende på publikums spørgsmål. Dette var snarere netop årsagen, for det viste sig hurtigt at en diskussion om gensplejsning og etik har mange aspekter, og følgelig let kommer til at virke uoverskuelig. Fra publikum kom der da også undervejs i hvert fald en enkelt meget konkret klage over, at debatten var blevet en sammenblanding af "den rige kontra den fattige verden", "udfordringen ved befolkningstilvæksten", "de teknologiske muligheder ved gensplejsning", "religiøse overvejelser" etc. Det lykkedes dog den klagende selv at bringe endnu et relateret spørgsmål på banen, hvilket sikkert bedre end noget andet illustrerer vanskeligheden ved at simplificere en række komplekse, og indbyrdes relaterede problemstillinger.
Efter at Natasha Swerdloff på Videnskabscafeens vegne havde budt velkommen, og moderator Lene Lange havde opridset "spillereglerne", fik hver af de to gæster indledningsvis lejlighed til at redegøre for deres respektive syn på debatten om etiske aspekter ved gensplejsning.
Birger Lindberg Møller lagde ud med at på underholdende vis at skære et par basale sandheder ud i pap - f.eks. at gener allerede omgiver os, og at et almindeligt menneske via sine fødevarer indtager 700 km bakterie-DNA pr. dag. Derpå redegjorde han for, hvorledes genteknologien efter hans mening blot er et værktøj, som kan sammenlignes med eksempelvis en hammer: Den kan bruges til gode formål, og den kan bruges til dårlige. Til nogle formål er den slet ikke anvendelig. Men med henvisning til at befolkningstilvæksten nødvendiggør, at der de næste 50 år skal produceres lige så meget mad som i de forudgående 10.000, mente Birger Lindberg Møller nu nok, at genteknologien kunne have sin berettigelse. Han belyste bl.a. via sit eget arbejde, som har koncentreret sig om cassava. Denne plante er karakteristisk derved, at den naturligt evner at gro hvor de fleste andre afgrøder giver op, hvorfor den især er populær i Afrika. Desværre indeholder den som en naturlig forsvarsmekanisme blåsyre, så førend den kan spises skal den igennem en tidskrævende forarbejdning. Desværre fjerne denne proces ikke kun blåsyren, men også hvad der måtte være af vitaminer, mineraler og proteiner. Efter en enorm dyrknings- og forarbejdningsindsats er der således kun "tomme kalorier" tilbage i form af stivelse (kulhydrater). Birger Lindberg Møller har via sit arbejde kunnet fjerne de gener i cassavaen, som koder for produktion af blåsyre. Håbet er så, at denne afgrøde på langt bedre vis vil kunne brødføde befolkningen i egne med ringe klimatiske vilkår for agerbrug.
Cassavaen blev også brugt som eksempel, da Birger Lindberg Møller af publikum blev spurgt, om ikke han selv spekulerede på hvor hans forskning førte hen mht. bl.a. kommercialisering og ejerskab af afgrøder, og om han selv havde nogle grænser for hvad han ville være med til? "Jo", lød svaret fra podiet, "alle offentligt ansatte planteforskere i Danmark har en høj grad af selvjustits". Grundet det generelt teknologiforskrækkede politiske klima, er det vanskeligt at få og bevare bevillinger til at drive gode forskningsmiljøer indenfor bl.a. det genteknologiske område, og derfor er forskerne meget opmærksomme på ikke at beskæftige sig med "etisk tvivlsomme" projekter. Hans egen Cassava-forskning var på to områder et glimrende eksempel på "god etisk adfærd", iflg. Birger Lindberg Møller: For det første har man fjernet gener/egenskaber ved planten, og ikke tilføjet nye. Der er altså ikke risiko for spredning af "nye gener" i naturen. For det andet er det ikke en plante som kan kommercialiseres, idet den er let for bønder selv at dyrke uden forudgående indkøb af mere end en enkelt cassava som udgangspunkt. Endvidere har Birger Lindberg Møller selv udtaget tre patenter i kølvandet på sin forskning, og har således hånd i hanke med hvem der kan komme til at bruge den...
Peter Kemp beskrev, hvordan han bl.a. via sit arbejde i Center for Etik og Ret har beskæftiget sig indgående med etiske aspekter af fødevareproduktion, og hvordan han er medforfatter til rapporten "De Genteknologiske Valg" fra 1999. Fra denne rapport blev nogle af de grundlæggende kriterier fremhævet: Således hed det bl.a., at hvis genteknologi skal anvendes, så skal det være til gavn for såvel mennesker, som for samfund og den levende natur. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt at se på, hvorvidt teknologien repræsenterer et profitpotentiale. Birger Lindberg Møller kritiserede i øvrigt rapporten for at have opstillet nogle i og for sig meget gode, men også ekstremt generelle, principper, og så have afgrænset dem til kun at gælde for genteknologi. Moderator Lene Lange indskød, at Novozymes i øvrigt havde anvendt lignende overvejelser i forbindelse med deres vurdering af genteknologi.
Budskabet fra Peter Kemp syntes at være en angst, ikke for genteknologi som sådan, men snarere for at den hovedløst anvendes som et hurtigt "teknologifiks" på problemer, hvis årsager måske skal søges helt andre steder. Således kom han ind på, at selve fordelingsproblemtikken mellem den rige og den fattige del af verden har en del at sige, idet han bl.a. fremhævede det ironiske i at fedme iflg. internationale undersøgelser er en langt større sundhedsmæssig trussel i vores del af verden, end sult er. Ligeledes pointerede han, at den truende befolkningstilvækst jo i høj grad er en funktion af den dybe fattigdom, som hersker flere steder. Hvis der var en større grad af velstand, ville der være en mindre befolkningstilvækst, og følgelig ikke samme presserende behov for større fødevareproduktion...
Det spørgelystne publikum deltog livligt i den debat, der efterfølgende udspillede sig. De fleste spørgsmål kredsede dog - heldigvis - om de allerede berørte emner. Ellers ville man fuldstændigt have tabt overblikket over dette spændende, men uhyre komplekse område. Det var en aften med en meget god stemning og en høj grad af faglighed og konstruktiv dialog, og Videnskabscafeen vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle der bidrog. Vi håber, at vi fremover kan få flere arrangementer af en lige så høj kvalitet!