På Valentins Dag en kold aften i februar 2002 havde et anseeligt publikum valgt at lægge vejen forbi Videnskabscafeens arrangement om feromoner, måske for at få opklaret spørgsmålet "Hvordan lugter kærlighed", som oplægget havde stillet i udsigt at man skulle kunne få besvaret. Aftenens to gæster som måske kunne belyse dette spørgsmål var biolog Bill S. Hansson fra Lantbruksuniversitetet i Alnarp, samt sexolog og speciallæge i psykiatri Birgit Dagmar Johansen.
Det er måske tvivlsomt nok hvorvidt nogen egentlig fik opklaret netop hvordan kærlighed lugter, men ellers kom man i løbet af aftenen takket være såvel gæsterne som et veloplagt publikum rundt i mange afkroge af såvel feromonernes som duft-/ lugtstoffernes verden og betydninger indenfor såvel dyre- som menneskeliv. En af de almindelige misforståelser som i aftenens løb blev ryddet af vejen var nemlig, at feromoner lugter. Det gør de ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke i den traditionelle forstand, at de påvirker næsen. Derimod påvirker de muligvis et andet kemosensorisk organ, det såkaldte VNO-organ. Det er dog hverken be- eller afkræftet om dette organ er aktivt hos mennesker. Man ved dog, at der ikke er nogen direkte nervebaner herfra og til hjernen. Dette fik Bill S. Hansson til at mene, at organet næppe er aktivt hos mennesket, mens Birgit Dagmar Johansen spekulerede på om der eventuelt kunne være tale om en anderledes form for reaktion end de p.t. kendte.
At feromonernes eventuelle betydning for menneskelig interaktion endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt belyst er nok det tætteste man kan komme en konklusion på aftenens diskussion. Gæsterne gik hjem lidt klogere end de kom - men også med byrden af at vide, hvad hverken de eller andre endnu ved. Så selv om driftige forretninger hævder at sælge "feromoner på flaske", så er der formodentlig grund til at vente på endegyldigt videnskabeligt bevis...