København, 12. november 2001 kl. 20-22

Muligheder og etiske udfordringer i bio- og nanoteknologien

Den fjerde Videnskabscafe, som fandt sted på Kafcaféen i midten af November, var et særarrangement. Gæsterne var to videnskabsfolk fra henholdsvis grundforskningens og den erhvervsrettede forsknings verden, samt filosofi-elever fra Skanderborg Amtsgymnasium. Sidstnævnte havde gennem nogle måneder beskæftiget sig med etiske aspekter ved moderne teknologisk udvikling, som netop var hvad der var lagt op til diskussion om denne aften. I aftenens panel sad de tre filosofi-elever Bue Rübner Hansen, Laura Kjær Sørensen og Thomas Mølgaard, mens en del øvrige havde fundet plads blandt det øvrige publikum. De to "videnskabelige" gæster var Lene Lange, diretør for området molekylær Bioteknologi ved Novozymes R&D, samt prof. Thomas Bjørnholm fra Københavns Universitets Nano-Science Center.

De to gæster gennemgik indledningsvis perspektiverne ved deres respektive arbejdsområder. Derpå gik ordet til filosofi-eleverne, og Bue Rübner Hansen åbnede med at beklage: Man mente at være stillet nogle mere kontroversielle videnskabsfolk i sigte: Onde forskere der hensynsløst udbyttede naturen og klonede til højre og venstre uden skelen til etiske aspekter ved deres arbejde. Bortset fra dette, tog eleverne manglen på store menings forskelle pænt, og resultatet blev en aften med en god og konstruktiv dialog der kom vidt omkring, helt i Videnskabscafeens ånd.

Et af aftenens virkeligt interessante spørgsmål gik på, hvorvidt de to videnskabelige gæster kunne se nogle negative aspekter ved deres arbejde. Mens grundforskeren Thomas Bjørnholm var hurtig til at benægte dette, så var erhvervsforskeren Lene Lange overraskende nok anderledes bevidst om negative aspekter, hvilket måske kan tilskrives bioteknologiens relativt større modenhed i forhold til nanoteknologien. Under alle omstændigheder påpegede Lene Lange bl.a., at hendes virksomhed Novozymes grundet etiske overvejelser har fravalgt transgen enzym-produktion i dyr - simpelthen fordi der ikke eksisterer teknologiske men kun økonomiske incitamenter for at fremstille enzymer på denne måde.

Også i diskussionen om den industrialiserede verdens rolle i forhold til udviklingslandende havde Lene Lange mange interessante synspunkter. Flere gange henvistes til igangværende og afsluttede internationale forhandlinger, hvis resultat bl.a. har været respekt for ulandendes biologiske ressourcer, og deres ophavsret til disse. Principper som erhvervslivet iflg. Lene Lange respekterer. Et spændende spørgsmål fra publikum var i midlertid, hvordan man egentlig - i praksis - kan "prisfastsætte" et biologisk ressource (f.eks. en nyopdaget plante) fundet i et uland. Dette blev vist aldrig tilfredsstillende besvaret...

Thomas Bjørnholm bidrog til debatten ved bl.a. at forsvare forskninigens fundamentale nødvendighed - at løsningen på etiske og moralske problemstillinger ikke er at vide mindre. I den forbindelse gav Lene Lange dagens biologiundervisning i skoler og gymnasier et ordentligt skud for boven, baseret på hendes egne børns erfaringer: Hele pensum kan sammenfattes med ordene "aids og forurening". Under alle omstændigheder var hele panelet - elever som forskere - enige om, at det er et problem for demokratiet at en relativt lille videnmæssig elite styrer den teknologiske udvikling. Men forskerne bedyrede, at de skam ikke ønsker at være en elite, men faktisk gerne ser at folk engagerer sig mere. Modkravet fra dele af publikum især syntes at være, at så skal forskerne være bedre til at formidle populært om deres arbejde.