Klima og kyst
Arkitektskolen Aarhus åbnede en solrig torsdag eftermiddag dørene for Videnskabscaféen i udstillingsbygningens foyer. Caféen blev afholdt i forbindelse med Forskningens Døgn, og i den forbindelse blev der vist en udstilling med fokus på arkitektur, bæredygtighed og klima. Desværre var solen så kraftig, at arrangementet måtte trække ind i udstillingsbygningens auditorium, hvilket desværre betød, at kun ca. 15 tilhørere fulgte oplæggene og den efterfølgende debat.
Temaet for Videnskabscaféen var de klimaforandringer, der allerede er en mærkbar realitet langs Danmarks kystlinje. Caféen ønskede at sætte et bredt fokus på, hvordan klimaforandringerne påvirker de naturlige og kulturelle processer i de danske kystområder og åbne en debat mellem oplægsholdere og publikum om de konsekvenser, som klimaforandringerne har for kystens landskaber – herunder hvilke kystværdier vi kan/skal beskytte, forvaltningsmæssige strategier og hvordan vi tilpasser os i udsatte kystområder.
Videnskabscaféen og Arkitektskolen Aarhus havde derfor inviteret tre eksperter udefra til sammen med forskere fra arkitektskolen til at komme med hver sit bud på temaet klima og kyst. De tre inviterede eksperter var Torben Schmidt, DMI, Per Sørensen, Kystdirektoratet og Henrik Suadicani, Ph.d., mens Louise Kjær Christoffersen og Martin Weihe Esbensen repræsenterede arkitektskolen. Moderator for arrangementet var Morten Daugaard, også fra arkitektskolen.
Torben Schmidt, Seniorforsker ved Center for Ocean og Is, som er en del af Danmarks Metrologiske Institut, indledte Videnskabscafeen. Han arbejder med global oceanografi og med hvordan oceanet vil ændre sig i fremtiden. Som en af de primære årsager til klimaforandringerne nævnte Torben stigninger i den globale middeltemperatur. Fra man begyndte at måle den globale middeltemperatur, i midten af 1800-tallet, og frem til i dag har man kunnet registrere stigninger, bl.a. ved hjælp af temperaturfølsomme ting i naturen – træer, koraller, iskerner mv.
Torben konkluderede at det er vanskeligt at afgøre hvordan klimasystemet virker og hvornår der er tale om naturlige og unaturlige klimavariationer. En måde at måle klimapåvirkningerne på er registreringer at den globale vandstand. Alle målinger viser stigninger i vandstanden over de næste år, men man bruger komplicerede klimamodeller til beregningerne, og Torben pointerede, at det er vigtigt at skille myter og fakta ad på det her område. Andre konsekvenser af klimaforandringerne vil være øget stormaktivitet – hvilket betyder ændringerne i storme, stormfloder og bølger.
Per Sørensen, der er Kystteknisk Chef ved Kystdirektoratet i Lemvig, ridsede to typer klimastrategiske tilpasninger op. For det første den planlagte tilpasning og for det andet ad hoc-tilpasning. Per beskrev hvordan kysten er tiltrækkende på de fleste mennesker – måske særligt oplevelsen af spændingsfeltet mellem land og vand. Erosion og oversvømmelse er de to primære faktorer der påvirker kysterne. Der forventes vandstandsstigninger mellem 15 - 75 cm frem til år 2100 – og en mulig erosion på dele af den jyske vestkyst på 5 – 7 meter frem til år 2050. Per pointerede at kysten er dynamisk på den måde at den indstiller sig på en ligevægtstilstand. Det betyder at kysten vil rykke sig tilbage ved en stigende vandstand. I forhold til oversvømmelser viste Per eksempler på måder at tilpasse sig fremtidige vandstandsstigninger. At bygge med høj sokkel, bygge på forhøjede arealer, at acceptere at den nederste del af huset vi kunne oversvømmes er eksempler på tilpasningsstrategier – eller man kan acceptere at naturen går sin gang. Afslutningsvis nævnte Per det kommende arrangement ”Dansk Kyst Konference 09” som vil blive lanceret på Kystdirektoratets hjemmeside i maj.
Henrik Suadicani, Ph.d. i Integreret kystzoneforvaltning fra RUC, forklarede at integreret kystzoneforvaltning opstod i 1970ernes USA, hvor man indså fordelene ved en fleksibel og sammenhængende forvaltning af kysten frem for en mere sektor- og interesseopdelt lovgivning. Principperne bag den integrerede forvaltning blev i slutningen af 1980erne indskrevet i EU's miløpolitik, og i 1990erne indgik den integrerede forvaltning i EU's agenda for en bæredygtig kystzoneforvaltning, men den er aldrig blevet indlemmet i dansk lovgivning. Henriks ph.d.-afhandling tager udgangspunkt i forløbslandskabet, der er baseret på en humanøkologisk grundtanke, som følger individers og samfunds dynamiske udnyttelse af naturgrundlaget over tid, frem for fastfrosne tidsudsnit. Henrik forklarede videre, at forvaltningen af kysten er afhængig af vores gældende natursyn, som er med til at styre vores måde at opfatte, forstå og forvalte vores naturs ressourcer. Vores natursyn skifter over tid og vi har gennemgået et nyttedomineret, et funktionalistisk, et romantisk og et økologisk natursyn.
Henrik konkluderede, at reguleringen af det danske kystområde er et kompleks af mange love, der lever sit eget liv, og andre love, der har rødder i international regulering, hvilket skaber en række modstridende interesser i forhold til selve kystlinjen. Integreret kystzoneforvaltning ønsker at bidrage til vertikal integration mellem niveauer, horisontal integration mellem sektorer, integration af land og vand og inddragelse af offentligheden. Henrik efterlyste en definition og en afgrænsning af det danske kystlandskab, som kan fungere som funktionel opdeling af kystzonen og som muliggør og fremmer en integreret forvaltning. Som et første skridt kunne vi med fordel indhente positive erfaringer fra udlandet – især fra England, som er langt fremme med en integreret forvaltning af sine kyster.
Louise Kjær Christoffersen, post doc og Martin Weihe Esbensen, ph.d., begge Arkitektskolen Aarhus, holdt et fælles oplæg om fremtidens kystkvaliteter. Udnyttelsen af kystens resurser har ændret fra fysisk til rekreativ brug, hvilket har medført at traditionelle kysterhverv, som fiskeri, har trange kår lige som landbrug og skovdrift. Samtidig har klimaforandringerne skabt et øget fokus på kysterne, da påvirkningerne giver først og størst udslag her. Det har skabt en grøn vending, hvor kysten indgår som del af et større økologisk system. Vi har tidligere oplevet et lignende fokus på naturen i nationalromantikken, hvor kysten spillede en betydelig rolle i opbygningen af en dansk identitet.
Louise præsenterede sit post doc projekt, der tager udgangspunkt i kystens store resurser, der udgør et enormt potentiale for Danmark, samtidig med at kysten er et eksponeret felt mellem turisme og klimaforandringer. Projektet ønsker at belyse og systematisk beskrive de oplevelsesmæssige kvaliteter og identificere, nuancere og validere historiske, sociale, naturlige og kulturelle kystkvaliteter, der ofte er kontraherende. Martin præsenterede sit projekt, der beskæftiger sig fremtidens kystkultur. Det er afgørende for vores kystkultur om vi ønsker en levende kulturarv i forandringsparate miljøer eller en kulturarv bevaret i fastlåste materielle miljøer. Projektet vil udvikle strategier for hvordan kystkulturens værdier kan indgå i planlægningen af nye boligmiljøer og rekreative områder med optimale hensyn til kystens turisme og erhverv.
En række fagfolk har arbejdet med de kulturelle og fysiske forandringer i kystzonen, mens arkitekter mest har beskæftiget sig med enkeltprojekter. Louise og Martin talte for, at man med fordel kunne undersøge kysten mere systematisk ud fra en arkitektfaglig vinkel. Vi må som arkitekter gentænke placeringen af bygningen i landskabet, frem for at gøre som vi plejer og tilpasse os de klimatiske ændringer ad hoc via tekniske løsninger på bygningsniveau.
Louise og Martin rundede sit oplæg af med at præsentere en række kystprojekter, der bestod af nye hybrider af eksisterende programmer. Vestled ved Hvide Sande, der skaber forbindelse mellem land og hav over klitterne med form og materialer, der refererer til stedets lokale historie, Amager Strandpark, der er et konstrueret rekreativt landskab, Cold Hawaii, der er et lokalt surferlandskab med en global målgruppe og Onsevig Klimapark på Lolland, der kombinerer alger til biomasseproduktion og kystbeskyttelse.
I den efterfølgende debat blev der diskuteret vidt og bredt om klimaforandringernes indflydelse på de danske kyster og havnebyer. En diskussion drejede sig om hvilke værdier vi skal beskytte og hvem der udpeger disse værdier. En anden diskussion drejede sig om man skal bekæmpe klimaforandringernes indvirkninger ad teknologisk vej eller vælge en strategi med løsninger, der handler om tilpasning og forandringsvillighed.
Alt i alt var det en udbytterig eftermiddag med fine oplæg og en god debat, men det var beklageligt at der ikke var flere tilhørere.
