Urbanitet i den globale landsby
Århus Kunstbygnings udstillinger Inger Lise Rasmussen: Brilliant City, Jeannette Ehlers: Atlantic og Sofie Thorsen: Den farveløse ø dannede en inspirerende kulisse for Videnskabscafeen denne novemberonsdag, hvor et pænt opmøde på ca. 20 tog plads i cafeen.
Udstillingerne viser tre danske samtidskunstneres fortolkning af steder og kulturelle forhold med fokus på disses foranderlighed og omgivelserne som udtryk for historiens omskiftelighed. De tager således publikum med til de tidligere danske kolonier i Afrika og Vestindien, Tokyo og limfjordsøen Fur. ”Brilliant City”s fotografiske skildring af Kinas storbyer syntes af særlig relevans for cafeens tema og det blev også en aften i Kinas tegn.
Til at diskutere det urbane i det globale bestod cafepanelet i dag af:
- Victoria Sjöstedt, ph.d.-stipendiat, schmidt/hammer/lassen architects og Arkitektskolen København
- Stig Thøgersen, professor, Aarhus Universitet
- Jacob Arnoldi, forskningsdekan, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Alle tre er kendere af kinesiske forhold gennem såvel deres forskning som rejser og ophold. Publikum kunne derfor få et unikt indblik i kinesiske forhold, fra dagligdags forhold til de store historiske linier.
Stig Thøgersen fortalte i sit oplæg om de kinesiske byers historie fra da de overvældede Marco Polo med en størrelse, der langt overgik Europas byer også dengang. Videre hørte vi om Shanghai som en moderne og international by i starten af det 20. århundrede og den store kontrast mellem land og by, der blandt andet er skabt gennem hukou-systemet, hvor man er rettighedsmæssigt bundet til det sted, man er født.
Victoria Sjöstedt fortalte om sine erfaringer med at arbejde som arkitekt i Kina. Om et stærkt arbejdstempo og vilje til radikale nyskabelser i stor skala.
Jacob Arnoldi pointerede forskelle på de kinesiske byer, der bl.a. er bestemt af det regionaliserede styre. Der er stor forskel på de økonomiske og politiske forhold - for ikke at snakke om kulturelle – lokalt i det store land.
Så kunne diskussionen ellers begynde. Der blev spurgt til forholdet til nyt og gammelt, viljen til at vise et nyt ansigt i den økonomiske fremgangs tegn og den ”bulldozer-agtige” tilgang til væksten.
Et tilbagevendende spørgsmål var, i hvilken grad man skal se det kinesiske city-boom som udtryk for modernitet og globalitet eller noget specifikt kinesisk. Eksperternes dom syntes at være, at det i udpræget grad var en blanding.
Kina har ikke haft noget decideret systemskifte og har ikke samme politiske og økonomiske forhold som Vesten. Samtidig suger man til sig og forsøger at tilpasse sig for eksempel markedets efterspørgsel. Der er mange kinesiske studerende, der tager ud til udenlandske universiteter, og udenlandske virksomheder etablerer sig i Kina med kulturel udveksling til følge.
Når de kinesiske studerende vender hjem og vil anvende det, de har lært, erfarer de dog, at der er langt fra teori til praksis. Kina er ikke kun moderne og en scene for det nyeste nye, hvad de nye byers look ellers kunne lede én til at tro.
Der blev også diskuteret arkitektur og byplanlægning og foreslået en sammenligning med Dubai. Er disse nye nærmest skræmmende moderne byer en realisering af vestlige drømme om den moderne by?
Der blev dog også spurgt til de mere individuelle følelser. Har kineseren, der flytter fra land til by samme følelser for disse steder, som danskeren, der flytter fra Hammel til København?
Således blev byliv, både forstået som livet i byerne og byernes eget liv, diskuteret med udsyn og god dialog mellem faglighederne.
Skrevet af Katrine Sidenius og Kristian Handberg
